Det største lille lys i verden

Sorry all you non-Danish guys, but this is in Danish

Kære Mie

Du er her ikke mere nu, og det er et kæmpe tab for os – for mig. Der er selvfølgelig andre så som din mor og mange andre, der føler tabet endnu kraftigere, fordi de stod dig tættere og har været samme med dig den sidste tid, men for mig har du lige siden du var en lille bitte pige været et lille lys, der kunne brænde med en ubeskrivelig styrke. Mie, du har været i mine tanker oftere end du aner. Tilmed hos min lille datter vakte du et stærkt lys. Hun taler ofte om dig, og hun lyser op, hver gang hun nævner dit navn.

Men ud over at være et lys for os andre, håber jeg virkelig også, at du selv havde et godt liv her blandt os. Det tror jeg du havde. Du var en af de stærkeste fightere, jeg nogensinde har mødt. Du har mødt modgang som kun få, men hver gang holdt du hovedet højt og angreb din modgang frontalt med oprejst pande – og sejrede. Du havde et fantastisk dejligt og lyst sind og du fandt det positive i selv den sværeste situation. For at citere dig selv i den sidste mail, du skrev til mig: ”Men livet er sku for sejt til at gemme sig fra, ikke sandt?” – og det var 8 dage før du døde. Du gav ikke op. Du blev bare aldrig givet et valg. Og nu er du her ikke mere.

Mange vil nok sige, at du har levet et helt liv på under den halve tid. Men du skulle have levet meget længere. Det sku du. Du om nogen havde fortjent at sidde på verandaen i din gyngestol og se ud over verden og sige: ”Se, det er min!” For verden var din baghave, og du havde det godt med at boltre dig i den.

Den sidste tid har nok været den længste og sværeste kamp, du har kæmpet. Og jeg er sikker på, at hvis den kamp overhovedet kunne vindes, så havde du været hende, der kunne vinde den. Jeg er sikker på, at du i de sidste år og måneder har snydt døden gang på gang og vist din oprejste pande til hans grusomme ansigt. Visse slag kan desværre ikke vindes, og denne kamp var ikke bare ulige. Den var uvindelig.

Men alligevel har du på en måde vundet, lille Mie. For selvom dit jordiske lys nu er slukket vil det altid brænde inden i mig.

Og mine børn og børnebørn – og hvem der ellers vil høre mine historier – skal høre historien om den lille fantastiske pige, som betød så meget for så mange. Jeg ville ønske, at alle de, jeg fortæller historien til, kunne møde dig og ved selvsyn føle varmen og lyset.

I mine øjne vil du altid være den lille pige. Min lille pige. Mit lille lys.


Nicolas